Velkommen til Københavns ældste restaurant

Historien bag Det lille Apotek 

Det lille Apotek stammer helt tilbage fra 1720 og er dermed Københavns ældste restaurant. De mange års erfaring er måske årsagen til, at ”Apoteket” stadig er et utroligt vellidt spisested.

Nyd det traditionsrige danske køkken 
Det lille Apotek tilbyder klassikere efter gamle originale opskrifter. Er du til dansk smørebrød, gammeldags æggekage eller en lun rødspætte med hjemmerørt remoulade, så er du kommet til rette sted. 
På menuen finder du også lækker biksemad, wienerschnitzel, andesteg med brunede kartofler og den berømte Apotekergryde.

Ægte nostalgi og hygge
Et besøg på Det lille Apotek er en rejse tilbage i tiden. Restauranten er opdelt i fire separate stuer med lavt til loftet og petroleumslamper, der gløder på de gamle maleriers skovguder og kildenymfer. På Det lille Apotek finder du ægte dansk hygge og nostalgi.

Vi ser frem til at byde dig velkommen!

Gennem årene har vi haft fint besøg

Når du spiser på Det lille Apotek, fornemmer du historiens vingesus. Måske sidder du netop der, hvor nogle af Danmarks største kunstnere havde stambord. Blandt de mange koryfæer som har frekventeret Det lille Apotek er H.C. Andersen, Leo Mathisen, Axel Sandemose og Peter Faber.

H.C. Andersen blandt stamgæsterne
Den store danske digter kom på Det Lille Apotek stort set hver dag i 1854. Her skulle han efter sigende have nydt sin yndlingsret, som skulle have været Sildeanretning med 3 slags sild, løg, capers, brød, fedt og smør på bord 5, som var han stambord. Og hvem ved, måske fik han nogle ideer til nogle af hans store eventyr ved bord 5. 

En anden folkekær digter, Peter Faber, boede i ejendommen, da han skrev Danmarks nok mest elskede julesang Højt fra træets grønne top. Vi forestiller os, at han blev inspireret af stedets lækre juleplatter…