Studenterstuen

Er den første stue man træder ind i når man kommer fra gaden. Navnet stammer fra tiden hvor det hovedsageligt var jurastuderende, jurister, poeter og digtere der kom på stedet. Nævnes kan, H.C. Andersen, Ludvig Holberg også den kendte norske forfatter Axel Sandemose, (Det var ham der skrev janteloven) som vi danskere har taget til os. Sandemose fejrede set andet bryllup her på stedet, og det siges at han blev båret hjem af norske og danske studerende.

Til venstre for indgang ser man ”flygelbordet” idet det har form som et flygel, er det samtidig et minde om den så kendte kapelmester Leo Mathiesen som netop startede sin store karriere her i 1940’erne.

I vinduerne, ser man 4 håndmalede bluindfattede ruder med Kildenymfer og skovguder. Ruderne er originale og stammer helt tilbage fra opbygningen af ejendommen i 1829, men hvorfor det er nymfer og guder der findes på disse, er der ingen forklaring på.

Alle store billeder på væggene er tro kopier af de originale vægmalerier, der fandtes over alt, men med tiden var gået til.

Det store billede med den røde bygning og det grønne træ, er gårdmiljø fra ”Regensen” længere oppe i gaden i nr. 2. ligeledes er billedet med buegangen fra samme bygning med, mod Købmagergade.

Billedet med den gule bygning med bindingsværk, er gårdmiljøet fra den gamle admiral Gjeddes Gård, der stadig ligger skråt over for ”Det lille Apotek” i Store Kannikestræde nr. 10. Denne gård var før 1700-tallet at betragte som herregård, med jordarealer omkring hele kvarteret her. Der findes stadig en gammel nostalgisk krostue med alskens antikviteter, rariteter, vægmalerier og meget mere.

I den bagerste del af ejendommen, findes stadig Københavns ældst bevarede gade fra 1700-tallet med dens ringe bredde på kun 2 ½ meter.

Denne gade er en af de få remisenser fra sidst i 1800-tallet hvor man havde den sidste store brand, hvor det meste af København nedbrændte.

Det skal bemærkes at ejendommen er privatejet, og kan derfor ikke beses.

På billedet til venstre for indgangsdøren, ser man både Rundetårn og Vor Frue Kirke, og man mener at motivet er fra før 1800 og at maleren må have set perspektivet fra Landemærket / Godthersgade, før genopbygningen af København.

Loftslamperne, de 4 med kuplede porcelænsskærme er tidligere originale petroleumslamper, hvor især de 2 med porcelænsbeholdere er rigtig gamle.

Billederne på hver side af buen i væggen er nyere kopitryk det af silkemalerier som befinder sig på Nationalmuseet og viser hvorledes gråbrødre torv og gammeltorv, så ud før den store brand af København.

Holbergstuen

Stuen er opkaldt efter den kendte digter Ludvig Holberg, der skrev et utal af store skuespil, hvor mange gennem tiderne og stadig opføres på det kongelige teater. På væggende ses 3 store gamle malerier med motiver fra skuespillerne, Kejserens nye klæder, Jeppe på bjerget og ………….

I stuen hænger også gamle petroleumslamper, samt en gammel messinglampe, som er bygget af et kompashus fra en gammel skonnert.

I vitrineskabet mellem vinduerne ses bl.a. 2 uerstattelige platmanager fra Carlsberg, men som ikke engang bryggeriet kan oplyse hvorfra de stammer, og til hvilket formål de blev lavet. Endvidere findes en årgangsplatte fra samme bryggeri.

Også i denne stue ses gamle petroleumslamper samt en kobberlampe over bordet i midten (bord 6). Den skulle efter oplysninger være lavet af et kompashus fra en gammel skonnert.

Dørkarmen til køkkenet vidner om at det er en gammel ejendom idet skævhederne kommer af sætningerne i bygningen grundet dårlig fundering. Dette er ret almindeligt i gamle ejendomme, da store dele af København er bygget på opfyld, idet der førhen var mange flere kanaler og vandområder i den indre by.

Det skal også nævnes, at fortællinger siger, at H.C. Andersen stambord er bord nr. 5, det er bordet til venstre før man når tjenernes buffetområde og toiletterne.

Apropos toiletterne, så skal det også nævnes, at de er en atraktin for mange af vores gæster (damerne) hvorfra man ofte høre bemærkningen ”jeg skal lige ud på tronstolen”. Denne opbygning er en af de første hvor man installerede cisterner iden døre i stedet for de gamle ”Das” i baggården, problemet var bare, at man ikke havde taget højde for kloakkerne i gaden, lå i en sådan en højde, at for at få fald på rørene, måtte man hæve cisternerne så de kom over den eksisterende kloakering, derfor opbygningen.

Vi har bibeholdt systemet, da det vidner om en svunden og så vidt vides, er det eneste sted i byen man har bevaret det.

Peter Faber-Stuen

Var oprindelig ”Baren” hvor mange visdomsord er blevet sagt, og stedet hvor også tjenerne opholdt sig, (måske lidt for meget) derfor ses en gammel fåreklokke på væggen til venstre. Klokken er monteret med en snor gennem væggen til køkkenet, og er stadig i brug når der er mad i køkkenet der venter på at blive serveret trækkes der i snoren.

På samme væg ses 12 kopitryk af de første rentegninger af Carstensen Tivoli, i dag ”Tivoli Copenhagen” som den gang beliggende et stykke uden for byen, hvilket i dag er centrum af København, hvilket kan være svært at forestille sig i dag, men siger meget om byens udvikling gennem hundrede af år.

Det var også i denne stue de populære ”spiritusnøgleskabe” hængte. Her kunne man mod køb af en flaske spiritus, få sin egen nøgle til et skab og når man så fik lyst til en drink, evt. med en god ven, komme og benytte sin flaske til denne var tom, og så for at beholde sit skab, købe en ny flaske og starte forfra.

I et af stuens hjørner ses 3 vægmalerier, 1 stort klovnmotiv og to mindre blomstermotiver. De blev til ved, at når kunstneren kom for at få en øl, malede han lidt op motiverne, og så var øllen gratis. Hvor mange øl, malerierne har kastet, melder historien ikke noget om.

På væggene ses også nyere tryk af gamle silkemalerier fra Nationalmuseet visende henholdsvis: Vor frelser kirke – amagertorv – østasiatisk Compagnis Hus, samt portrætter af H.C. Andersen og C.F. Grundtvig.

Baren

I 1985 flyttede baren til den bagerste stue, og de fleste af nøgleskabene flyttedes ligeledes til denne stue. Stuen er tidligere smedeværksted og opstået i forbindelse med udvidelse af de oprindelige restaurantionslokaler først i 1950erne, og det var hertil baren blev flyttet, for til sidst i 1989, helt at blive nedlagt, da man manglede plads til spisende gæster. De gamle nøgleskabe er bevaret, da det er så flot et håndværk med nostalgisk historie og levn fra en svunden tid der bør bevares.

I baren er der på alle vægge motiver udelukkende fra det gamle København frem til 1940erne.

Info

Mange ting er sket gennem de mange år, bl.a. kan nævnes at de første grillkyllinger i København blev serveret her som ”Chicken in Basket” som var en ½ kylling og en håndfuld pommes frites i en kurv med en serviet, og en øl i den anden hånd. En meter øl har man også altid kunne løbe her.

Siden vor overtagelse i 1982 har både lokalerne og menukortet ændret karakter, rummene er blevet mere stueagtige og noget af det helt gamle værtshuspræg er ændret med boghylder og lampetter på væggene, endvidere er baren som oprindelig stod i Peter Faber stuen skiftet ud med små borde, ligesom det bagerste lokale er ændret til serveringslokale, men alle ændringer er foretaget med dyb respekt for fortiden og stedets historie.

Menukortet ”Resepten” er også ændret fra kun at være håndmad og lidt lunt til anretninger og smørrebrød i frokosten og varme retter om aftenen, og diverse menuer, og som vi spøgefuldt bemærker, vi arbejder i en ”niche” vi serverer Dansk mad.

Trods stedets knap 100 siddepladser besøges ”Det lille Apotek” årligt af ca. 70.000 gæster fra alle egner af kloden.

Vi håber med denne lille beskrivelse at de kan eller har dannet dem et indtryk af stedets fortid og lidt nutid, og det måtte glæde os, såfremt vi har kunne vække deres interesse for stedet i tiden fremover.

Vi og vore medarbejdere vil i hvert fald gøre vort til, at det må blive en oplevelse at gæste ”Det lille Apotek” og kunne byde dem velkommen mere end en gang.